FAQ

preload spinner

Sådan vedligeholder du dine smykker

Sådan holder du dine smykker pæne så det bliver en fornøjelse at bruge dem tit og længe:
Generelt:
Du bør altid tage dine smykker af, når du vasker hænder, går i bad, er i svømmehallen, dyrker motion, laver fysisk arbejde, er på stranden og hver aften inden du går i seng.

Undgå parfume, cremer også solcreme, hårlak eller lignende på dine smykker, og opbevar smykkerne adskilt i smykkeskrin eller eventuelt i små vaskeskindsposer, så smykkerne ikke ridser hinanden.

Vær dog opmærksom på at nogle æsker med skumindlæg hvor det kan afgive dampe fra lak, lim, skumgummi indlæg, som i værste tilfælde kan være med til at forværre standarden af dine smykker. De vil i nogle tilfælde oxydere meget hurtigt og blive sorte. 
Efterlad heller ikke smykkerne på badeværelset, da fugten i rummet kan være med til at oxidere smykkerne, så de bliver mørke og grimme at se på.

Sølv:

Sølvsmykker oxideres naturligt af vind og vejr og der er især visse faktorer, der spille en stor rolle i oxydering af dine sølvsmykker, sur eller kraftig sved kan gøre dine smykker sorte (oxyderet). 
Dette kan skyldes varme eller ved indtagelse af særlig medicin så din sved bliver ekstra sur. 
Vi anbefaler derfor, at du jævnligt rengører dine smykker enten i sølvrens eller ved at benytte en imprægneret pudseklud eller en af mikrofiber.

Sølv forgyldt:
Sølvsmykker, som har fået en overfladebehandling med guld, vil med tiden blive mørke, og forgyldningen vil til dels blive slidt af. Dette kan ikke undgås. Hvor hurtigt det sker, afhænger af hvor meget du bruger smykket, hvor kraftig forgyldningen er, og hvad du udsætter smykket for.
Dette kan skyldes varme eller ved indtagelse af særlig medicin så din sved bliver ekstra sur. 
Vi anbefaler derfor, at du jævnligt rengører dine smykker enten i sølvrens eller ved at benytte en imprægneret pudseklud eller en af mikrofiber.

Emalje:
Emalje er glas.
Det vil sige, at hvis smykker med emalje stødes eller tabes, risikerer du, at emaljen krakelerer eller går helt i stykker. Du bør ligeledes opbevare dine emaljesmykker separat, så de ikke bliver stødt af andre smykker.
Kan rengøres medt en pudseklud / microfiberklud.

VÆR SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ:
Emalje kan ikke repareres !!
Emaljesmykker tåler ikke at blive renset i sølvrens !!

Guld:
Guldsmykker oxyderer normalt ikke.
Med tiden kan du komme ud for, at dine guldsmykker kan få et mørkere glans eller få små ridser af at ligge med andre smykker eller ved slitage, når du har dem på. 
Er dette tilfældet, anbefaler vi, at du går til din guldsmed og får pudset smykket op.

Hvidguld:
Hvidguldssmykker er en legering af guld, som er blevet overfladebehandlet.
Dette giver smykket en spejlblank og skinnende overflade (Rhodinering).
Denne overflade vil med tiden slides af og bør derfor overfladebehandles på ny.
Gå til din lokale guldsmed og få råd herom.

Smykker med perler / perlekæder:
Perler er et organisk materiale, som kan suge snavs og andet til sig.
Derfor tåler de ikke stofferne fra parfume, hårlak og creme. I visse tilfælde kan perler også blive skadet af stoffer fra nogle typer medicin der udskilles gennem huden.
Brug derfor jævnligt en blød klud til at fjerne rester af sved, creme, sæbe og andre  urenheder. 

Perlekæder:
Som oftest er snoren i din perlekæde lavet af silke. Det betyder, at den både kan blive længere, mør, og knuderne kan tiltrække snavs og komme til at se nussede ud. 
Derfor anbefaler vi, at du få tjekket din perlekæde og evt. får trukket denne om en gang om året. Hvis du går med perlekæden hver dag, bør du få det gjort halvårligt. Få den evt. set efter hos din lokale guldsmed.

Ædelstene:
Diamantsmykker:
Selv om diamanten er verdens hårdeste mineral, får denne egenskab diamanten til at suger fedt til sig og kan komme til at virke lidt mat i glansen. 
Derfor bør smykker med diamanter renses ofte, gerne hver dag.
Dette kan ske med rensevæske eller med et ultralydskar (kan pgså rense brillerne) det kan købes mange steder.

Ædelstensmykker:
Da farvede ædelstene er mere skrøbelige og porrøse end diamanten, anbefaler vi, 
at ædelstensmykker, som safirer, rubiner, smaragder og andre farvede sten renses i lunkent vand tilsat et mindt opvaskemiddel uden sæbe,
men de må ikke komme i ultralydkaret
da der er stor risiko for det kan ændre oplevelse af stenens farve.

Har du andre ædelstensmykker, vil vi råde dig til at forhøre dig hos din lokale guldsmed vedr. pleje og vedligeholdelse.